Mit ophold på Hald går på hæld

Det er ved at være forbi. I morgen formiddag tager jeg herfra igen. Tiden er gået hurtigt selv om dagene har føltes lange (ikke for lange). Jeg nåede ikke helt det jeg havde planlagt, men det var måske også lige ambitiøst nok. Jeg nåede i hvert fald en pæn portion. Og jeg har ferie de næste 14 dage også, så jeg er spændt på om jeg kan nå lige så meget derhjemme som jeg kunne her.

Mentalt er jeg allerede taget hjem. Jeg gider ikke lave mere i dag. Bogen ligger og lokker foran mig, men jeg overser den. Ikke fordi jeg egentlig har andet at bruge aftenen på. Jeg kan pakke kufferten, men det tager jo ikke lang tid. Og nu vil jeg egentlig bare hjem. Her er dejligt, men jeg glæder mig nu til min egen kaffe og min sofa og min gode skrivebordsstol hvor jeg sidder ordentligt og ikke får hold i nakken selv om jeg sidder der længe.

Måske skal jeg pakke sammen, tage min bærbare og sætte mig et andet sted i huset og skrive frit med en kop kaffe. Nyde det smukke Hald en sidste aften - for denne gang. Jeg håber jeg får lov at komme igen.

Den er god nok; det spøger på Hald!

Det er ikke fordi jeg har set mørke skikkelser på gangene. Det er heller ikke fordi den hvide dame er gået igennem mit værelse. Nej nej, den slags spøgelser er jeg slet ikke stødt på. Men de indre dæmoner der har vist sig for mig mens jeg har været her, har ikke været til at tage fejl af. Spøgelser af værste skuffe. Spøgelser af den slags der rasler med kæder, skærer grimme ansigter i spejlet og skræmmer en fra vid og sans. I min ensomhed her på Hald har de haft frit spil. Og de bæster bankede ikke på før de kom ind.

Nu tager jeg dem med hjem i morgen. Byder dem indenfor på en kop stempelkaffe, og ser om ikke de så bløder lidt op. Men bedste venner bliver vi nok aldrig.

Kviksand

Pludselig var det der – kviksandet. Jeg løb lige ud i det.Anede ikke at det var der. Men pludselig havde det et fast tag i mine fødder. Jeg tænkte: ”Det kan ikke passe. Der er ikke kviksand her! Da ikke lige her?” Og jeg sank dybere i. Jeg sparkede med fødderne. Kæmpede imod. Og jeg sank dybere i. ”Det er en ond drøm,” tænkte jeg. ”Lige om lidt vågner jeg af den og er fri igen”. Men jeg vågnede ikke. Jeg sank dybere i. Og min fornuft blev ved at fortælle mig at det kun ville gøre det værre hvis jeg gjorde modstand. Men jeg blev ved at sparke og trak mig selv længere og længere ned. Og tårerne trillede. Og trillede. Og trillede. Og jeg kæmpede imod. Og jeg sank dybere i. Blev ved at sige til min krop at den skulle være stille nu. At alt var okay hvis bare den forholdt sig i ro. Men den ville ikke forstå det. Den sprællede og sparkede. Til sidst var den ubevægelig. Kun mit hoved stak op. Og nu kunne jeg ikke længere gøre modstand. Jeg havde svært ved at trække vejret. Tårerne trillede ud under mine nu lukkede øjenlåg. De dannede en sø som jeg druknede i. Det var ikke kviksandet der slog mig ihjel. Det var tårerne over det.
--

Kviksand har ikke meget med min oversættelse at gøre, men lidt poesi må der til når man er på Hald. :-)

I dag er en god dag

...i går var ikke. Jeg fik næsten ikke lavet noget fordi jeg faktisk bare sad og havde ondt af mig selv hele dagen. Var træt og havde hold i nakken, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Da jeg hen ad aften indså at slaget var tabt, løb jeg mig en tur i den fantastiske natur, men ikke engang det hjalp på humøret. Gik tidligt i seng, og lovede mig selv at i dag skulle blive bedre.

Og det er den heldigvis blevet. Jeg er glad og får oversat en masse. Dog har jeg lige brugt lidt tid på indkøb til fællesspisningen (jeg var lige ved at glemme et s der...) i aften, men det er jo også vigtigt med lidt socialt samvær, så man ikke gror helt fast her på kontorstolen.

Mit kongerige for en massage!

Av, min nakke...

Yes, kvoten nået!

Nåede mine ti sider i dag. Juhuu!

Ingen tidsfornemmelse

Skummelt som ens tidsfornemmelse forsvinder når man sidder her. Er det virkelig onsdag?

Lykkelig

Jeg er lykkelig i dette øjeblik.
Bliver mere og mere glad for at være her. Får arbejde fra hånden og nyder det. Ah.

Nok for i dag...

8 sider nået i dag. Det er ikke helt så meget som jeg havde håbet, men det er vist meget pænt alligevel.

Spøgelser velkomne

Efter sigende spøger det på hald. Det kunne være helt hyggeligt at se et rigtigt spøgelse. Bare de er søde at banke på før de kommer ind, så jeg ikke bliver forskrækket. :-| Så lover jeg til gengæld at følge dem pænt hjem.

Alting knager og brager

Efter at have siddet og arbejdet i et par timer, trængte jeg til at bevæge benene lidt. Det pisser ned udenfor, så det bliver ikke lige nu jeg får set omgivelserne. Men en tur rundt i huset var også fin. Det er bare meget svært at liste stille rundt for ikke at forstyrre når samtlige gulvbrædder knager og brager under ens fødder. Og alle rum er store og rungende. Men jeg fik set resten af denne hyggelige herregård. Og nu er jeg tilbage på min plads.

Hvad laver jeg så her?

Jeg arbejder på oversættelsen af Bruce Moens Voyage Beyond Doubt (fortsættelsen til Rejser ind i det Ukendte) som skal udkomme på Forlaget Uforklarbar senest til december. Med fuldtidsjob ved siden af er det fantastisk at få en uges koncentret ro at arbejde i.

Det er nu ikke meget jeg får lavet i dag. Bruger tiden på at falde på plads og indsnuse atmosfæren. Lister lidt forsigtigt rundt og skal lige finde ud af hvor jeg er. Men her er rigtig dejligt. Har lige hilst på nogle af de andre ude i køkkenet - alle er vældig søde. :-)

Så er jeg ankommet

Jeg ankom til Hald Hovedgaard i dag kl. 13 og skal være her i en uge. Nu er jeg ved at finde mig til rette ved skrivebordet. Stolen er ikke særlig god at sidde på, men her er rart at være, og jeg glæder mig til at få oversat en masse.