Den er god nok; det spøger på Hald!

Det er ikke fordi jeg har set mørke skikkelser på gangene. Det er heller ikke fordi den hvide dame er gået igennem mit værelse. Nej nej, den slags spøgelser er jeg slet ikke stødt på. Men de indre dæmoner der har vist sig for mig mens jeg har været her, har ikke været til at tage fejl af. Spøgelser af værste skuffe. Spøgelser af den slags der rasler med kæder, skærer grimme ansigter i spejlet og skræmmer en fra vid og sans. I min ensomhed her på Hald har de haft frit spil. Og de bæster bankede ikke på før de kom ind.

Nu tager jeg dem med hjem i morgen. Byder dem indenfor på en kop stempelkaffe, og ser om ikke de så bløder lidt op. Men bedste venner bliver vi nok aldrig.