søndag den 8. juli 2007

Mit ophold på Hald går på hæld

Det er ved at være forbi. I morgen formiddag tager jeg herfra igen. Tiden er gået hurtigt selv om dagene har føltes lange (ikke for lange). Jeg nåede ikke helt det jeg havde planlagt, men det var måske også lige ambitiøst nok. Jeg nåede i hvert fald en pæn portion. Og jeg har ferie de næste 14 dage også, så jeg er spændt på om jeg kan nå lige så meget derhjemme som jeg kunne her.

Mentalt er jeg allerede taget hjem. Jeg gider ikke lave mere i dag. Bogen ligger og lokker foran mig, men jeg overser den. Ikke fordi jeg egentlig har andet at bruge aftenen på. Jeg kan pakke kufferten, men det tager jo ikke lang tid. Og nu vil jeg egentlig bare hjem. Her er dejligt, men jeg glæder mig nu til min egen kaffe og min sofa og min gode skrivebordsstol hvor jeg sidder ordentligt og ikke får hold i nakken selv om jeg sidder der længe.

Måske skal jeg pakke sammen, tage min bærbare og sætte mig et andet sted i huset og skrive frit med en kop kaffe. Nyde det smukke Hald en sidste aften - for denne gang. Jeg håber jeg får lov at komme igen.

2 kommentarer:

Tamujin sagde ...

Hi Anja, I don't know whether or not you understand English, but I felt like leaving a message on your blog.

I was looking for people who have read Louise Hay and I found you among few others. I picked you because we are the same age and share very similar interests.

I live in Mexico and my native language is Spanish, but since English is more universal I decided to write you like this.

I wish I could understand your language and read your posts.

Greetings!

A&M sagde ...

øv, det er også med lidt blandede følelser at vi er på vej hjem fra vores skriveophold. Vi var på refugiet ‘La Muse Artists and Writers Retreat’ i de sydfranske bjerge, og det var en rigtig god oplevelse. Min kæreste fik færdiggjort på sit bogprojekt, og jeg har læst en masse i deres hyggelige bibliotek
. Det største indtryk det dog efterlader er den totale arbejdsro, og det at jeg kunne fordybe mig fuldstændigt . Når vi havde brug for inspiration gik vi ture i det smukke skove der omringer stedet, selvom det ligger i bjergene er det dejligt tempereret på denne tid af året, og man kan samle uendelige mængder spisekastanjer til ristning, samt valnødder. Så hvis du overvejer at tage på kontakt til stedet.

mange skrivende hilsner
M